Ejlskov har stor erfaring med rådgivning omkring miljø- og forureningsmæssige anliggender ved køb og salg af ejendomme. Vi udfører miljømæssig due diligence ud fra internationalt anerkendte principper.
Styring af miljørisiko
Både sælger og køber kan få et overblik over forureningsforhold, økonomisk risiko ved ejendommen og eventuelle krav fra myndigheder. Med alle disse oplysninger i hånden kan man finde de bedste løsninger til fremtidig udnyttelse af ejendommen og dermed indgå en fair handel. Opgaver løses i tæt samarbejde med kunden, hvor kommunikation og gensidig forståelse sættes højt.
Faseopdeling styrer omkostningerne
En faseopdeling sikrer en økonomisk og tidsmæssig optimal udnyttelse af indsatsen. Nogle sager kan afklares i en tidlig fase - andre i en senere fase, fordi undersøgelserne tilpasses kundens ønsker til sikkerhed og accept af risiko. Faseopdelingen tilgodeser såvel små som store ejendomshandler, idet undersøgelserne kan målrettes mod de faktiske risici i forhold til de konkrete projektplaner
Fase 1: Indledende arbejder
Fase 2: Tekniske miljøundersøgelser
Fase 3: Afhjælpning og økonomiske konsekvenser
Hver fase afsluttes med et notat, så der på ethvert tidspunkt kun er tilvejebragt det beslutningsgrundlag, som er nødvendigt for de beslutninger, som skal træffes på netop dette tidspunkt.