tor-jord.jpg
MIP-sonden er monteret forrest på borestængerne og presses ned gennem jorden. Ved hver MIP-sondering genereres der et kontinuert forureningsprofil gennem den undersøgte jordsøjle og der registreres følgende data:

  • Ledningsevne (SCL)
  • Nedramningshastighed
  • Sondetemperatur
  • Udslag på detektorer
Ejlskov A/S anvender 3 detektorer (FID, XSD og PID) i MIP-systemet hvilket muliggør undersøgelser af meget høj kvalitet. Ejlskov A/S har indkøbt en ny højkvalitets XSD detektor der specifikt detekterer klorerede opløsningsmidler. Vi har testet detektoren i vort laboratorium og fastlagt en detektionsgrænse for klorerede opløsningsmidler på 50-100 µg/liter. Det er en yderst stabil detektor. Resultatet af en MIP-sondering giver et nøjagtig billede af forureningsspredning og geologi. I modsætning til en traditionel bore - miljøundersøgelse hvor man f.eks. opnår et PID-resultat for hver ½ meter får man ved en MIP-sondering 3 separate målinger for hver 1,5 cm tillige med bestemmelse af jordens ledningsevne. Stoffer, som i jorden findes bundet, adsorberet eller som fri fase og ikke kun i poreluften, vil blive mobiliseret og passere henover MIP-sondens membran. Måleresultaterne kan derfor ikke direkte omregnes til en forureningskoncentration, men kan sammenholdes med enkelte analyserede luft-, jord- og vandprøver.

3D-visualisering

Ved udførsel af flere MIP-sonderinger i forbindelse med forureningsundersøgelsen kan Ejlskov A/S som noget helt unikt udarbejde en 3D-visualisering af resultaterne. Herved kan den rummelige forståelse af forureningen styrkes. 3D-visualiseringen er desuden særdeles velegnet til formidling/præsentation af undersøgelsesresultaterne specielt i forhold til målgrupper uden miljømæssig erfaring.

Eksempel på 3D visualisering

Palle Ejlskov

Vil du vide mere?

  • E-mailDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon+45 8731 0061

Palle Ejlskov
Direktør