vand.jpg
Vi søger en ny økonomi- og administrationschef. Som direktørens højre hånd og medlem af ledergruppen skal du være med til at sikre en velfungerende organisation, der kan understøtte vores forretning og fremtidige ekspansion.

Ejlskov er en international virksomhed, der har specialiseret sig i miljørådgivning inden for jord- og grundvandsforurening. Udover rådgivning udfører vi borearbejde og dataindsamling for andre rådgivere. Ejlskov har ydermere udviklet et patenteret injektionssystem og har eneret på en helt speciel oprensningsmetode, der allerede benyttes i store projekter i Danmark, Skandinavien og resten af Europa. Samlet har Ejlskov et meget stort potentiale.


Ansvarsområder og opgaver
Du får en central rolle som bindeled mellem økonomi, salg, projektledelse og drift. Dit ansvarsområde omfatter økonomi og administration, og dine konkrete opgaver består i daglige bogholderiopgaver, udarbejdelse af projekt- og månedsregnskaber, rapportering til bestyrelse, årsregnskab, budgetplanlægning- og opfølgning, likviditetsstyring, skat og moms, samt de traditionelle løn- og personaleadministrative opgaver. Derudover skal du bidrage til udvikling og optimering af processer og systemer, både i den løbende økonomistyring/rapportering og inden for administration og drift.

Din baggrund
Du er økonomiuddannet og har praktisk erfaring inden for økonomi, regnskab og projektøkonomi. Herudover har du en udpræget forretningsforståelse, har administrativt overblik og relevant erfaring inden for personaleadministration.
Du arbejder i dag som økonomi- og administrationschef og har lyst til at bruge din viden og dine erfaringer til at skabe resultater i en mindre vækstvirksomhed.
Som person er du robust, selvkørende og igangsættende. Du er troværdig, god til at opbygge relationer og skabe samarbejde på tværs. Du formår at håndtere en bred vifte af opgaver samtidig med, at du holder fokus.

Virksomheden tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed med stort vækstpotentiale og et godt socialt arbejdsmiljø.
Du får velkvalificerede og kompetente kolleger med stort personligt engagement, og sammen med dem kan du være med til at præge Ejlskovs fortsatte udvikling.
Du får et selvstændigt job, hvor du selv tilrettelægger dine opgaver, og der er plads til initiativer.

Gagepakken forhandles individuelt og omfatter blandt andet pension og sundhedsforsikring. Herudover er der en god kantineordning.

Kontakt og ansøgning
Du kan læse mere om Ejlskov A/S på www.ejlskov.com. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til HR Manager Birthe Kau på 41 26 40 51. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.
Forventet tiltrædelse 1. august eller snarest derefter. Send din ansøgning på e-mail senest den 29. maj 2015 til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Ejlskov A/S er etableret i 1999 af geolog Palle Ejlskov og har i dag en fast stab på ca. 20 medarbejdere. De er fagligt velkvalificerede og udfører professionel miljørådgivning og forureningsoprensning i såvel ind- og udland inden for jord- og grundvand. Kunderne er primært private og i mindre omfang offentlige i Danmark, Skandinavien og EU.