tor-jord.jpg

Ejlskov har netop afsluttet oprensningsaktiviteter på Shells grund på Roskildevej i Brøndby. Oprensningsarbejdet er gennemført efter planen og til aftalt tid, hvilket betyder, at Shell kan genoptage stationens drift i juni måned som forventet.

Målet for oprensningen var at fjerne den benzinforurening, som en lækage på et rørsystem forårsagede i 2003. Lige siden udslippet har Shell i samråd med Brøndby Kommune forhindret forureningen i at brede sig, og i hele perioden har grunden været genstand for tæt kontrol. Efter Ejlskovs oprensningsindsats er risikoen for yderligere spredning elimineret, og den biologiske oprensningsproces vil forløbe igennem de næste 18-36 måneder.

Markedets mest velegnede løsning

Shell har allerede udtrykt stor tilfredshed med oprensningsarbejdet: ”Vi har igennem årene testet flere oprensningsmetoder og har på den baggrund vurderet Ejlskovs nye oprensningsteknik som den mest velegnede løsning i markedet. Samtidig har vi lagt vægt på, at Ejlskov har kunnet tilbyde og udføre oprensningen i en fastpris entreprise. Ejlskov besidder en stor ekspertise indenfor insitu oprensning, og der har været et godt kommunikationsflow igennem hele processen. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet og med Ejlskovs effektivitet og professionelle projektstyring i henhold til den aftalte plan”, siger miljø projektleder i Shell Per Øster.

Oprensning i 2 faser

Oprensningsprojektet er forløbet i 2 faser af hver 8 ugers varighed. Under første fase er oprensning foretaget i områder, der kunne behandles uden afbrydelse af stationens drift. I anden fase er oprensning foretaget omkring standere, tanke og rør, hvorfor Shell valgte at lukke stationen i den pågældende periode. De seneste prøver fra grunden viser gode resultater, og i de kommende år vil den nu injekserede Trap & Treat® BOS200® oprensningsvæske fortsat nedbryde forurenede komponenter i jorden. Oprensningen forventes af være fuldført efter 18-36 måneder, og Ejlskov vil i den periode fortsat måle og rapportere udviklingen.

Trap &Treat® med BOS 200®

Teknologien BOS 200 ® Trap and Treat® er en meget effektiv og bæredygtig patenteret teknologi, som Ejlskov er den eneste udbyder af i Europa. I modsætning til andre produkter til nedbrydning af olie- og benzinkomponenter er BOS 200® designet til at nedbryde under både aerobe og anaerobe forhold. Oprensningen foregår ved at en væske bestående af aktivt kul, næringsstoffer og mikroorganismer injekseres i jorden. Blandingen vil herefter absorbere forureningen og samtidig vil mikroorganismerne nedbryde forureningen igennem en periode på 1 – 3 år.

Fremtiden

”Vi er allerede i dialog med vore rådgivere omkring mulige oprensningsopgaver med henblik på at benytte samme metode”, siger Per Øster.

(invalid contact id)