tor-jord.jpg

Et oprensningshold fra Ejlskov er netop rejst til Bologna, Italien. Her skal de i samarbejde med Cowi Danmark og Tauw Italien gennemføre en in-situ oprensning af en tidligere industrigrund forurenet med klorerede opløsningsmidler. 

Ejlskov er hyret til at levere en hurtig og effektiv oprensningsindsats ved hjælp af den innovative Trap&Treat® BOS100® teknologi, som kun udbydes af Ejlskov i Europa.

Metoden er specialudviklet til afværge af klorerede opløsningsmidler i jord og grundvand og fungerer ved, at en blanding af aktivt kul og nul-valent jern injiceres i jorden. Som navnet antyder har kulblandingen evnen til først at indfange forureningen, hvorefter jernpartiklerne sætter en dekloreringsproces i gang, som neutraliserer de klorerede stoffer over tid.