3D-scanning af undergrunden skal gøre det hurtigere, billigere og lettere at rense forurenet jord uden brug af gravemaskiner.
Det er konceptet bag innovationsprojektet GIRem (Guided Injection Remediation), som Ejlskov A/S, Aarhus Universitet og Airborne Instruments ApS netop er gået sammen om at realisere.
Scanningen skal sikre en præcis indsprøjtning af bioteknologiske rensemidler som bakterier og aktivt kul i forurenet jord og muliggøre realtids overvågning af, hvordan midlerne fordeler sig i undergrunden. Det vil føje en ny standard til den fordelagtige in-situ metode, hvor forureningen nedbrydes uden at flytte på jorden.
Innovationsfonden har investeret 17 mio. kroner i projektet.
Både i Danmark og resten af verden står myndighederne over for store udfordringer med at rense forurenede grunde, som lovgivningen kræver. Rensningen af den giftige jord er utroligt omkostningsfuld, blandt andet fordi man mange steder i verden stadig fjerner forureningen ved at grave jorden op og køre den til rensning andetsteds. Oprensningsprojekter udskydes igen og igen, fordi opgravningen samtidig kan betyde, at driften på arealet må sættes i bero, eller at installationer skal fjernes med uoverskuelige udgifter til følge.
Der er således store perspektiver i bioteknologiske løsninger, der nedbryder forureningen ude i jorden (såkaldt in-situ rensning), og som ikke forårsager store forstyrrelser i den daglige drift på grunden.
In-situ rensning sker typisk ved at indsprøjte remedierings-stoffer (for eksempel bakterier og aktivt kul) i den forurenede jord. Selv om metoden ofte er enklere og billigere end udgravning, kan in-situ rensning godt optimeres yderligere. Med de nuværende metoder er man nødt til at tage prøver af jorden og grundvandet flere gange efter injektionen for at sikre, at rensemidlerne er trængt ud i hele det forurenede område. Og derefter måske injicere igen.
Styr på både mål og middel
Under et 3-årigt projektforløb vil forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Ejlskov A/S og Airborne Instruments ApS gøre in-situ metoden endnu mere konkurrencedygtig. I et samspil mellem forskning og kommerciel innovation skal deltagerne udvikle geofysiske værktøjer, der gør det muligt at måle, hvordan biologiske oprensningsmidler fordeler sig i jorden under anvendelse af forskellige injektionsteknikker. - Lidt som når lægen bruger ultralyd til at styre kanylen med, når hun sprøjter en blokade ind i din skulder. Her bruger man bare induceret polarisation (DCIP) til at analysere undergrunden med.
Forskerne ved HydroGeophysics Group (HGG) på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, er førende i verden inden for udvikling af geofysiske instrumenter samt indsamling og visualisering af geofysiske data.
Ejlskov A/S anvender allerede i dag in-house udviklet 3D visualiseringssoftware, der ved hjælp af data fra kemiske bore- og målesystemer kan vise et udførligt billede af forureningens placering i jorden. Nu skal denne software også kunne afbilde data direkte fra injektionsprocessen til behandling af forureningen. Det kræver udvikling og sammenkobling af teknologier og instrumenter, som ikke findes i dag. Og her supplerer parterne i projektet hinanden godt.
”Målet er at udvikle et værktøj, der guider injektionen af oprensningsmidler i undergrunden, og at det hele kan følges på en 3D model i realtid. Det betyder, at vi skal bruge mindre af de dyre oprensningsprodukter samtidig med, at vi løbende kan holde øje med, at injektatet distribueres som det skal for at nedbryde forureningen. Det vil for alvor give markedet et efterspurgt alternativ til dyrt og omstændeligt gravearbejde”, siger direktør i Ejlskov A/S Palle Ejlskov.
”De teknologier, instrumenter og softwarepakker til håndtering af data, som vi nu udvikler, kommer til at drive teknologien op i et andet gear og gør den mere anvendelig i jordoprensninger. Med de nyeste måleinstrumenter, algoritmer og maskinlæring kan vi danne 3D-billeder af de forurenede jordlag og deres indbyrdes samspil ned til 20 meters dybde – og skabe bedre billeder af, hvad der sker, når Ejlskov injicerer sine remedierings-stoffer. Og så skal teknologien operationaliseres til at kunne bruges i praktiske situationer”, siger professor Esben Auken fra HydroGeophysis Group på Aarhus Universitet.