vand.jpg
Ejlskov deltager som sponsor på AquaConSoil, den store internationale jord-og-vand konference, der løber af stablen fra 9. til 12. juni i Bella Center i København.


Mere end 700 fagfolk fra hele verden mødes for at udveksle nyt inden for bæredygtige metoder til forvaltning af jord, sediment og vand ressourcer. Ejlskovs sponsorship er et led i initiativerne mod stigende synlighed og aktivitet på det internationale marked. På konferencen vil Ejlskov præsentere sin knowhow inden for miljørådgivning, herunder udførelse af miljøundersøgelser og in-situ oprensninger.

Særlig stor fokus vil være på Ejlskovs Trap & Treat® insitu oprensningsteknik med bæredygtige BOS100/200® oprensningsmidler. Ejlskov oplever en stærk stigende interesse for denne oprensningsmetode i Danmark og Europa, hvor samarbejde bl.a. allerede er etableret med flere store olieselskaber. Herudover præsenterer Ejlskov innovative miljøstyringsværktøjer indenfor 3D modellering og Environmental Asset management.

Ejlskov er at finde på stand A1-018 og er også iblandt indlægsholderne på konferencen.