tor-jord.jpg
Som følge af øget arbejdsmængde søger vi medarbejdere/boreformænd til vores entreprenørafdeling.

Afdelingen beskæftiger sig med forureningsundersøgelser og oprensning af forurening. Du vil indgå i et team af andre erfarne boreformænd, som du løbende vil sparre med mhp. at sikre en kontinuerlig udvikling af dine kompetencer inden for fagområdet.

I Ejlskov A/S vil dine kolleger bestå af brøndborere, en kleinsmed, en mekaniker, en maskinmester og projektledere (geologer, biologer, kemikere, ingeniører), der sammen står for at gennemføre det feltrelaterede projektarbejde, herunder forurenings screening, jord- og vandprøvetagning og øvrig dataindsamling.

Stillingen:

Med reference til afdelingslederen/projektlederen i Ejlskov A/S, vil dine daglige arbejdsopgaver bl.a. være følgende:

• Udføre boreopgaver i relation til de igangværende forureningsundersøgelser og –oprensninger.
• Samarbejde med virksomhedens projektleder, da du til tider vil indgå som projektspecifik teamleder i felten.
• Sikre opdatering af projektdokumentation under feltarbejdet.
• Løbende vedligehold af udstyr og udvikling af nye værktøjer og pumpesystemer til optimering af arbejdsprocesserne i felten.
• Sikre høj kvalitet under borearbejde og dataindsamling.
• Diverse ad hoc-opgaver.

Projekterne er af varierende størrelse og kompleksitet. Som opstart vil du indgå som assistent på de enkelt projekter. På sigt vil du selvstændigt (sammen med projektlederen) kunne køre/koordinere de feltrelaterede faser af projekterne samt indgå i vores løbende udvikling og vedligehold af udstyr og maskiner.

Opgaverne er som oftest udendørs og kan være fysisk krævende, hvorfor gå-på-mod og positiv indstilling vægtes højt. Borearbejde kan indebære lange arbejdsdage samt nødvendighed for at overnatte ude i kortere eller længere perioder. I denne forbindelse udbetales skattefri godtgørelse i form af den statslige diættakst.

Jobbet kræver, at der kan arbejdes selvstændigt og målrettet i et til tider hektisk og komplekst miljø, hvor arbejdssikkerhed, kvalitet og pålidelighed er nøgleordene i alle projektfaser.

Faglige kvalifikationer:

Du er formodentlig uddannet maskinarbejder/værktøjsmager eller lign., og du har flere års erfaring inden for metalindustrien. Kandidater med stort kørekort og desuden brøndborerbevis (A og B-bevis) vil være en fordel, men ikke et krav. Kandidater uden brøndborerbevis skal på sigt påregne efteruddannelse inden for dette felt. En del af boreopgaverne vil foregå i udlandet, så basale engelskkundskaber er et krav.

Personlige kvalifikationer:

Som person er du udadvendt, praktisk anlagt og arbejder løsningsorienteret. Du har fokus på kvalitet og sikkerhed, og dit engagement gør, at du er selvmotiverende, proaktiv og opsøgende. Du er villig til at lære og udfører altid dine opgaver med engagement. Du har et højt drive og sætter en ære i at nå dine projekter og aftaler til tiden. Du trives med at gå forrest ved at lede og koordinere opgaver og er altid bevidst omkring mål såvel egne som virksomhedens. Du er i besiddelse af gode samarbejdsevner på alle niveauer og har en positiv indgangsvinkel til nye udfordringer. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, og du skal være indstillet på, at der kan forekomme overarbejde og at arbejdsperioden kan blive forlænget. Desuden er du ansvars- og kvalitetsbevidst og i stand til at tage handling - ud fra given instruktion.

Beskrivelse af Ejlskov A/S

Ejlskov A/S er en rådgivende virksomhed inden for miljøområdet med pt. 20 ansatte. Foruden den rådgivende del har vi en entreprenørafdeling, der varetager alle former for dataindsamling, boreopgaver i forbindelse med miljøundersøgelser, samt bore- og injektionsopgaver ved in-situ oprensning af forurening. Inden for de senere år har forretningsområdet udvidet sig, så vi nu har projekter i hele Europa, men fortrinsvist i de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige og Finland).

Virksomheden tilbyder dig:

En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed under kraftig udvikling. Du får dygtige velmotiverede kollegaer. Du får løn efter kvalifikationer, pensionsordning, kantineordning, mv.

Praktiske oplysninger

Finder du ovenstående interessant, og kan du se dig selv i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning CV pr. mail til Claus Ølund på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., mrk. boreformand.

Arbejdssted: Som udgangspunkt på virksomhedsadressen i Århus N, men påregn en del rejseaktivitet. I perioder kan der forekomme en del udlægger arbejde af op til 2 ugers varighed, men som oftest 2-5 dage. Overarbejde afspadseres ideelt set efter de enkelte rejseperioder.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 21. april 2016.
Tiltrædelse: Snarest.
Kontaktperson: Claus Ølund. Afdelingsleder, telefon 53 58 92 23, email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..