vand.jpg

Ejlskov deltager i et forskningsprojekt under navnet TReNDS, der skal forbedre vores forståelse af nitratomsætningen i geologisk forskellige områder. Med denne viden skal projektet skabe basis for en ny differentieret regulering af nitrat, der bl.a. tager højde for naturens egen evne til at fjerne nitrat. TReNDS projektet er et samarbejde imellem danske og udenlandske forskningsgrupper og medfinansieres af innovationsfonden.

Større kendskab til de kemiske og biologiske processer i jordforholdene er en af forudsætningerne for at kunne udvikle metoder til differentieret regulering af nitrat. Det afhænger nemlig af jorden, og de kemiske forhold i undergrunden, hvor meget nitrat der når fra landmændenes marker og ud til de åbne vandområder. Nogle steder fjernes næsten alt nitrat naturligt mens kun en lille del fjernes fra andre arealer.En differentieret regulering giver mulighed for, at nitrattilførslen kan øges i områder med stor naturlig fjernelse mod, at man reducerer forbruget på arealer med lille omsætning.

En af Ejlskovs funktioner i projektet bliver derfor at udvikle en sonde, der kan anvendes til måling af nitrat og lokale redox forhold i undergrunden. Sammen med forskellige andre tiltag skal dette skabe grundlag for nye nitrat- og gødningssstrategier i fremtiden til gavn for både landbrug og miljø. Endvidere bidrager Ejlskov med sin generelle ekspertviden om evaluering og håndtering af miljørelaterede parametre i jord- og grundvand.

TReNDS er et ud af flere udviklingsprojekter, som Ejlskov deltager i. Ejlskov er også aktiv i projektet Future Cropping, der har som mål at udvikle nye metoder og beslutningsværktøjer til differentieret plantedyrkning. Begge partnerskaber forventes at bidrage til vækst og eksportfremgang inden for dansk landbrug, agro- og miljøteknologi.

TReNDS projektet startede 1. januar 2015 og løber i fire år indtil udgangen af 2018. Projektet er delvist finansieret af Innovationsfonden.

image1

Palle Ejlskov

Vil du vide mere?

  • E-mailDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon+45 8731 0061

Palle Ejlskov
Direktør