Ejlskov indleder samarbejde med kinesiske myndigheder og virksomheder omkring oprensningsprojekter og afværge af jord- og grundvandsforurening.
En af de store oprensningsindsatser, som Ejlskov skal bidrage til, foregår i den kinesiske kystby Nantong. Under en miljøkonference i Nanjing i november blev Ejlskov inviteret af Nantongs viceborgmester til et samarbejde med byen omkring oprensning af en række industrigrunde i de kommende år. Invitationen lægger op til involvering af Ejlskovs viden og teknologi i flere henseender.
”Vi har fået en liste over grunde, hvor projekterne tilsammen har et anslået budget på 230 mio. RMB ”, siger Ejlskovs chefkemiker Bjørn Hjortshøj Andersen. ”Projekterne omfatter flere forskellige industrier, bl.a. pesticid produktion, pharmaceutisk industri, farverier, gasværk, metalindustri og anden kemisk industri. Det første mål er at etablere mindre demonstrationsprojekter til kontrol og afprøvning af indsatser, der kan løse problemer med grundvandsforurening fra disse industriområder, men der er også andre forureningsproblemer relateret til de mange kanaler og forurenede grunde, som Nantong er interesseret i at få bedre viden og teknologi til at håndtere”, siger Bjørn H. Andersen.
Voksende efterspørgsel
Et andet samarbejde er indgået med firmaet Chengdu Jiajieer environmental protection Co., Ltd., der er beliggende i Sichuan provinsen. Firmaet har i den seneste tid opsøgt vestlig teknologi med henblik på at imødegå den voksende efterspørgsel på innovative løsninger til håndtering af jordforurening. Efter møde med flere udbydere er valget nu faldet på Ejlskov til at bistå virksomheden med teknisk support og knowhow. Samarbejdet målrettes bl.a. projekter, der kan få gavn af Ejlskovs innovative Trap&Treat BOS100/200® teknologi til oprensning af opløsningsmidler og oliekomponenter – en teknologi, som ikke er kendt i Kina.
Store forventninger
”Vi er meget glade for den interesse, vi er blevet vist af vores kontakter i Kina, siger Bjørn H. Andersen. ”Det samarbejde vi allerede nu har indledt med disse og andre partnere er vigtige skridt i vores erfarings- og referencedannelse på markedet, og vi har store forventninger til, at vores samarbejde med det kinesiske marked vil accelerere i løbet af de kommende år”.
Vil du vide mere?
- E-mailDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
- Telefon+45 8731 0060
Bjørn Hjortshøj Andersen
Chefkemiker