vand.jpg
Ejlskov deltager i et 5-årigt innovationsprojekt, der skal bidrage til ny effektivitet og bæredygtighed i fremtidens planteproduktion. Projektet har fået navnet Future Cropping og har et samlet budget på 100 mio. kr., hvoraf Innovationsfonden finansierer halvdelen.En af landbrugets allerstørste udfordringer er at øge produktionen per hektar, samtidigt med at man har en forsvarlig miljøprofil. Det skal projektet skabe bedre basis for i fremtiden.


Sammen med Videncentret for Landbrug og en række andre virksomheder og forskningsinstitutioner er visionen for projektet at gøre produktionen mere intelligent, bæredygtig og effektiv. Ønsket er bl.a. at etablere en ny, åben og fuldt funktionel dataplatform, hvor store datamængder fra landbrugs- og miljøteknologier integreres med fx areal- og vejrdata, hvilket danner basis for innovation af intelligente beslutningsværktøjer og differentieret dyrkningsteknik.

Ejlskovs rolle i projektet bliver at udvikle en ny sonde til udtagning og analyse af jorddata, der kan måle og kortlægge landbrugets miljøpåvirkning af følsomme arealer. Metoden skal indgå som led i nye teknologier til planlægning op optimering af driftsformer, gødningsstrategier og andre produktionsteknikker, der i højere grad tager hensyn til lokale forhold, forskelle i dyrkningsarealerne og bevaring af jordens kvalitet. Endvidere bidrager Ejlskov med sin store viden om miljøundersøgelser, nye injektions teknologier og jordforurening.

Future Cropping er et ud af flere udviklingsprojekter, som Ejlskov deltager i. Ejlskov er også aktiv i projektet TReNDS, der et samarbejde imellem danske og udenlandske forskningsgrupper om nye metoder og redskaber til kortlægning af nitrat i jord- og grundvand, og som løber indtil udgangen af 2018. Begge partnerskaber forventes at bidrage til vækst og eksportfremgang inden for dansk landbrug, agro- og miljøteknologi.

Der er 10 kernepartnere i Future Cropping: Kongskilde Industries A/S, AGCO A/S, Orbicon A/S, Ejlskov A/S, Novozymes A/S, Yara Danmark Gødning A/S, Aarhus Universitet, Science & Technology, Københavns Universitet, SCIENCE, AgroTechn og Videncentret for Landbrug.

Future Cropping er medfinansieret af:
image2

 

Palle Ejlskov

Vil du vide mere?

  • E-mailDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon+45 8731 0061

Palle Ejlskov
Direktør